VELKOMMEN

Om rhodospecialisten
Gennem mere end 35 år passioneret samler af Rhododendron, Azalea og surbundsplanter iøvrigt. Har op mod 400 Rhododendron i haven. Desuden en stor samling alpine planter i havens stenbede og trug. Konsulent og disponent på planteskoler, heraf de sidste 12 år på en af Danmarks største planteskoler, Aldershvile Planteskole i Bagsværd. Fotograf med et digitalt billedarkiv på mere end 10.000 planter. Leverandør af billeder til fagblade, annoncer og andre medier. Forfatter til flere omfattende bøger om Rhododendron og andre surbundsplanter, en håndbog, artikler for GAU, Haven m.m samt forfatter og fotograf til planteskolernes fagblad om Rhododendron. Medarbejder i ”HAVEN’S” rådgivningspanel. Tegner/designer årligt mere end 25 haver. Foredrag og kursus siden 1990.

INFORMATION OM RHODODENDRON OG ANDRE SURBUNDSPLANTER FINDER DU I MIN BLOG ”AT HAVE EN HAVE, NIELS SKJØLDBERG ”.

Her skriver jeg om alt mellem himmel og jord vedr. surbundshaven. Aktuelle nyheder, problemer og sygdomme, men også artikler med inspiration til fornyelse i haven, om bunddække og andre ”følgeplanter” til surbundsbedet. I bloggen kan du nemt finde rundt via registret/kategorierne. Bloggen opdateres meget jævnligt, og altid med aktuelle billeder. Aktiver dig som ”follower”, så vil du modtage en mail, hver gang der er nyt på bloggen.

MIN BLOG "AT HAVE EN HAVE" blev læst af 60.000 i 2012

(Husk at der er adgang til bloggen fra menulinien øverst på denne side.)

Jeg er tilknyttet et af Danmarks største havecentre (Aldershvile Planteskole) som konsulent, og har konstant meget hyppig forbindelse med nogle af Europas bedste producenter af Rhododendron. Jeg er medlem af Rhododendronforeningen, og opdaterer min viden både hos producenter af bekæmpelsesmidler, jord- og gødningsprodukter, og følger med i plantedirektoratets bekendtgørelser. Det er denne viden jeg videregiver i min blog.

FOREDRAG: Husk også, at jeg holder foredrag i planteskoler, foreninger og firmaer i hele Danmark. Jeg har 13 moduler, som kan sammensættes til kortere eller længere indslag, eller som undervisning. Kontakt mig i god tid om tidspunkt og pris. Foredrag kan også tilpasses efter ønske.

HAVEPLANER: koster fra kr.1500,- og opefter. (5 timer hjemme hos dig koster under 3000,00 incl. moms)* Jeg skal ikke leve af haveplanerne, men udarbejder dem pga. af min interesse for nemme og attraktive haver. Det giver en stor tilfredsstillelse at hjælpe en haveejer på vej. Haveplan/planteliste fremstilles normalt på stedet, sammen med havens ejer – det giver det bedste resultat. Ring for aftale på 4586 6453.

KONSULENTHONORAR: Har du sygdomme, vækstproblemer, dårligt løv, eller er du i tvivl om beskæring, flytning af dine store Rhododendron, kommer jeg gerne hjem og rådgiver dig. Pris pr. time kr. 475,00 + moms. Hertil kommer et beskedent kørselsgebyr, til dækning af benzinen*. Ring for aftale på 4586 6453.

*Priserne gælder Storkøbenhavn og Nordsjælland. Uden for dette områder laver vi en aftale.



--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

MINE TRÆFFETIDER PÅ ALDERSHVILE PLANTESKOLE – SE BLOGGEN under ”AKTUELT”

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

ÅBEN HAVE 2013: SE BLOGGEN under ”AKTUELT”

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


FOTO DATABASEN ER OPDATERET I APRIL 2012

Der er nu 10.332 billeder fordelt over de forskellige emner. Alle grupperne er ikke kun opdateret med nye billeder, men har også fået billedtekster til hvert billede. Teksterne giver de nødvendige oplysninger om planterne, hvorfra de stammer, hybriders sammensætning og planternes krav til jord, lys og vand. Disse oplysninger er nyttige når planterne skal anbringes i haven, eller måske ligefrem til en lille samling af planter fra et bestemt område. Alle oplysningerne samler jeg sammen fra især udenlandske fagbøger- og blade, fra andre planteentusiaster, og ikke mindst på baggrund af egne erfaringer. Oplysningerne stilles gratis til rådighed for alle brugere af hjemmesiden, også planteskolerne. Bær over med diverse slå- og stavefejl, de rettes hen ad vejen. Der mangler ganske få billedtekster, de kommer næste gang.. klik her...

DET ER STADIG TOPAKTUELT:

DUFT! Der er rigtig mange duftende Rhododendron, flest løvfældende med pragtfuld klare farver, og flotte høstfarver, men også stedsegrønne. På ALDERSHVILE PLANTESKOLE har salget aldrig tidligere været så stort indenfor denne gruppe. Mine besøg hos planteleverandører i Tyskland og Danmark betyder at planteskolen igen i  år får et endnu større udvalg af de aktuelle duftende buske. Mange af dem kan I se i foto databasen på denne hjemmeside. Se også under Rhododendron-portrætter i bloggen.

SENTBLOMSTRENDE Rhododendron har altid været interessant, også her er der mange nyheder, som er købt ind til ALDERSHVILE PLANTESKOLE. På denne måde prøver vi at være på forkant med klimaet og kundernes ønsker. *

KALMIA er en pragtfuld blomsterrig busk, som blomstrer i juni og til tider lidt ind i juli. Se KALMIA i foto databasen på denne hjemmeside. Billederne ses under gruppen Træer og buske. ”stedsegrønne" Det er en plante i lyngfamilien (som Rhododendron), og den er et værdifuldt supplement til rhododendronbedet, eller i et bed med lyng. Der er kommet mange nye spændende sorter. Også KALMIA har fået stor opmærksomhed på ALDERSHVILE PLANTESKOLE, og sortimentet udvides stadig. *

VILDARTER i rhododendronfamilien har vores store bevågenhed, og vi stræber hele tiden efter at skaffe nye til sortimentet - som igen i år er udvidet. *

CORNUS KOUSA CHINENSIS er en af de bedste muligheder for fornyelse i haven. De 3-5 m høje Buske/småtræer blomstrer i 5-7 uger midt på sommeren. Om efteråret farves løvet orange, rødt eller gyldent i et kaleidoskop af farver. Se billeder af forsk. Cornus i foto databasen under ”træer og buske”. *

*Se også artiklerne i bloggen

OSMO surbundsgødning

OSMO surbundsgødning er en miljøvenlig fingranuleret organisk gødning med stort indhold af havalger (tang). Indholdet af det organiske materiale er højt, hvilket sikrer den mikrobiologiske aktivitet i voksemediet (Spagnum). De mange nyttige næringsstoffer frigives over lang tid, hvilket er betydningsfuldt for planternes vækst. I gamle dage bragte fiskerne tang med til haven og gravede den ned inden der blev sået og plantet! Det var hos fiskerne man den gang fandt de bedst gødede haver.

OSMO GRÆSPLÆNEGØDNING er et andet produkt jeg er blevet meget glad for, især "Osmo Vertigazon" som er langtidsvirkende. Plænen får tilført de nødvendige næringsstoffer for optimal vækst, farve og sundhed. Eksisterende mosvækst bremses. Efter 2 år med brugen af "Vertigazon" har vi intet mos (heller ikke efter den våde sommer 2011) tilbage i plænen. Jeg anvender "Vertigazon" 2 gange årligt, første gang primo april, og 2. gang i september. Ind imellem gøder jeg 1-2 gange med OSMO almindelig plænegødning.

Læs mere om produktet og de gode resultater under "gødskning" i min blog, eller klik her.

Du kan læse mere på hjemmesiden www.osmo.dk

AKTUEL VIDEN OM ECOstyle (insektfri Spruzit)*

ECOstyle er bl.a. en lang serie bekæmpelsesprodukter mod havens skadevoldere, som kan anvendes uden at gøre skade på miljøet. Midlet "Insektfri Spruzit" indeholder "pyrethrin" og "rapsolie", som begge meget hurtigt nedbrydes i naturen. Produktet kan anvendes på spiselige afgrøder. ECOstyle Svampefri indeholder svovl som er effektivt mod svampesygdomme, herunder meldug og de kedelige bladfortykkelser (Klumpblad) på japanske dværgazalea. Også dette produkt er godkendt til økologisk dyrkning.
Jeg har anvendt de nævnte midler, siden de blev tilgængelige, i vores surbundshave med særdeles godt resultat. Da vi også har ret store stenbede (alpine bede) i haven, det ideelle sted for myrer, er ECOstyle Myrefri en fast del af de "giftstoffer" som jeg anvender med omtanke.
Yderligere information finder du på www.ecostyle.dk

Se mere om bl.a. ’Spruzit’ på min blog under ”insekter ” og ”Rhododendronsygdomme”

Link til http://www.ecostyle.dk/

HUSK: JEG UDFØRER HAVEPLANER HJEMME HOS DIG, OG I SAMRÅD MED DIG, SÅ DU VED HVAD DU FÅR. Kommer på hele Sjælland til fair priser. Kontakt 4586 6453 for nærmere oplysning.


© Rhododendron experten Niels Skjøldberg, Rhodospecialisten.dk
.